SusanneK.nu blev en realitet i 2007, og drives af Susanne Røssell, født i 1966
Bogholderi, bogføring og alt det andet
Jeg har tidligere arbejdet som bogholder i en mindre håndværksvirksomhed igennem nogle år, og har en teoretisk uddannelse indenfor eksternt regnskab. Herudover har jeg arbejdet som Ejendomsadministrator, hvorunder hører omfattende bogføring og regnskabsopstillinger. Min erfaring strækker sig endvidere over fakturering, inddrivelse af debitorer, angivelse af moms, betaling af kreditorer, klargøring af regnskabsmateriale til revisor, lønadministration m.v.
Jeg har arbejdet i knapt 25 år som advokatsekretær. Som følge heraf har jeg en bred uddannelse indenfor alt administrativt, lige fra referatskrivning, renskrivning, dokumentskrivning, korrespondance, korrekturlæsning, arkivering til it-ansvarlig, undervisning indenfor Microsoft produkter og opsætning af intranet og websites m.m.
Som advokatsekretær har jeg arbejdet med stort set alle sagstyper. Imidlertid er mit speciale indenfor insolvensret (konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation, gældssanering), herunder rådgivning omkring ansøgning om gældssanering samt udarbejdelse af boregnskaber og udlodning.
Generelt
Det er min erfaring, at det ofte er de små iværksættere eller små håndværksvirksomheder, der kører surt i alt det administrative. Som håndværker og nystartet ønsker man at udføre sit håndværk, ikke at drukne i administration.
Jeg ønsker at opnå et personligt og ærligt samarbejde med mine kunder. Jeg mener nemlig, at den personlige kontakt mellem dig og mig sikrer, at opgaverne bliver løst så de opfylder dine behov og ønsker bedst muligt. Du kan så koncentrere dig om dit håndværk og dit speciale.
Samarbejdspartnere
Jeg samarbejder med nogle konsulenter indenfor regnskab, hvorfor det næsten altid vil være muligt at finde en løsning for dig og din virksomhed. Herudover har jeg gode samarbejder med flere revisorer, så jeg vil kunne være behjælpelig med at finde en revisor til dig, såfremt du ikke allerede har en.